Coverbillede/header

At give slip

Jeg er inspireret af John Berns mange tanker om at give slip på ting/tanker du alligevel ikke kan kontrollere.
Når du holder fast på vore vanskeligheder og skuffelser, bliver de tunge byrder, der forhindrer dig i at få en god dag. Du kan få mere munterhed i dit liv, hvis du holder op med at kæmpe mod omstændigheder, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Dette kan du gøre nu:

Give slip og accepterer hvad du har.
 Accepterer tilværelsen som den er, ikke fordi den er retfærdig eller fornuftig eller tilfredsstillende, men fordi den er alt, hvad du har. Accepterer dig selv, ikke blindt og ukritisk, men med et smil og et skuldertræk. 

Måske  prøver du til stadighed at ændre dine omgivelser, men bliver frustrerede over at du ikke kan.

Du kan arbejde på at forbedre de ting i dit liv, du ønsker anderledes, men det gælder om at gøre det uden at blive vred på verden over, at den rummer problemer.

 Når du kæmper for at holde fast på verden, som du synes, den burde være, er du som en hest med skyklapper. I din nærsynethed stritter du imod forandringerne. Du klamrer dig til dine tab og er blind for øjeblikkets muligheder. Du må give slip, hvis du vil af med smerten, leve helt, og have latter i dit liv.

En del af livets lykke består ikke i at udkæmpe slag, men at undgå dem. En stærk og effektiv tilbagetrækning kan være en sejr.

 Skrivekunsten kan komme dig til hjælp. 
Hvis du  i løbet af ugen skriver dine bekymringer op på en liste og kun ser rigtigt på dem om lørdagen, vil du opleve, at mange af dem var grundløse. 
Som Mark Twain skrev: ”Jeg har haft mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev ikke til noget.”

 Du kan ligeledes skrive en ”glemmeliste” med de ting, du alligevel ikke kunne gøre noget ved, men som gør noget ved dig. Derefter gå ud på toilettet, krølle listen sammen og skylle den ud. Prøv det – det virker godt.

Mindfulness er et fuldstændigt fantastisk redskab til at øve dig i at give slip og samtidig lærer at se tanker som tanker og ikke påvirkes af dem.

Må du have en skøn, rolig og afslappet påske uden forstyrrende bekymringer og tanker!