Kognitiv terapi ved Malene Munksgaard -

Menu

Skip to content
  • Velkommen
  • Supervision
  • Kognitiv terapi
  • Den motiverende samtale
  • Priser
  • Blog
  • Om mig
  • Kontakt

Tag Archives: fordybelse

Hvorfor du SKAL være egoistisk.

29. april 201629. april 2016

Coverbillede/header

5 grunde til at du skal være egoistisk.



Der var engang, jeg satte andres behov før mine egne og var bange for, at hvis jeg satte MIG først og gjorde det, der var sandt for mig, så ville jeg blive forladt og alene. Og jeg ville i øvrigt også være egoistisk. 

Jeg kunne ikke opfylde mine behov for f.eks. ro, da jeg blev mor. Jeg følte altid, at jeg blev nødt til at sætte alle andre før mig selv. Og kunne ikke se, hvordan andet var muligt. 

Det betød, at jeg følte mig liv var meningsløst, jeg havde lavt selvværd og følte mig stresset og sur. 

Og det ved jeg, at jeg langt fra er alene om.



De fleste af os er opdraget til at passe ind og justere kurs, hvis vi stikker ud. Og “tage os sammen”, hvis vi mærker en trang eller lyst til, at livet skal have mere at byde på, end det gør nu. Og for at få det, vi gerne vil have, skal vi netop please andre og passe ind. 

Men det kunne ikke være mere forkert. 

Vores indre pleaser skaber virkelig store problemer – i hvert fald, hvis vi netop ønsker at skabe følelsen af at leve et liv, der er sandt for os – og faktisk også bare, hvis vi ønsker at få opfyldt vores drømme uanset om det er et nyt job. en ny mand eller at få succes med at være selvstændig

.

Her er bare 5 (ud af virkelig mange) grunde til, at det er godt at være egoistisk:



1. Overordnet set, så sker der det, at du i stedet for at navigere efter DIN kerne – navigerer efter, hvad du, TROR andre mennesker, gerne vil have dig til, og hvad du TROR, er det rigtige. Det betyder blandt andet, at du aldrig skaber følelsen af “mening”. Den opstår når vi lever et liv, der er sandt for os.

2. Pleaseren er eminent til at mærke andres behov – men ikke nødvendigvis sine egne. Og handler ikke på dem. Så det kan være svært overhovedet at mærke, hvad man egentlig gerne vil skabe. Og når du ikke opfylder dine egne behov, vil en del af dig konkludere, at det nok er fordi du ikke er særlig meget værd. Og når vi ikke føler vi er særlig meget værd, vil vi ofte slet ikke føle os værdige til vores drømme.



3. Så i stedet for at forholde dig til dig selv, og hvordan du selv har det og får håndteret de udfodringer du har, så forsøger du at løse andres problemer. Det betyder, at du ikke får løst de udfodringer, du selv har – og derfor får du reelt ikke ændret på det, der ikke fungerer for dig. Og du vil derfor f.eks. sidde med en følelse af at “sidde fast”.



4. Pleasere har svært ved grænsesætning, fordi de basalt overskrider deres egne grænser ved ikke at opfylde deres egne behov. Det kan f.eks. betyde, at du møder mennesker (det kan være kunder, en chef, en partner eller andre) der overskrider dine grænser. Det skaber drama og uden gode, balancerede relationer bliver det hårdt arbejde at nå dine drømme. Fordi INGEN når sine drømme alene.



5. Du lever ikke et liv, der passer til dig og den måde, du ønsker at leve på og bruger dig selv og dine evner mest optimalt. Det betyder, at du taber en hulens masse energi og får ikke brugt de resurser rigtigt, som du rent faktisk har. Og det betyder, at du bliver stresset.

Kan du, ligesom tusinder af andre mennesker, nikke genkendende til ovenstående? Ønsker du hjælp og støtte til at slippe af med din indre pleaser? Så kan du stadig nå, at tilmelde dig mit 6 ugers forløb hvor jeg giver dig brugbare værktøjer til at Bryde ud af fastlåstheden: se nedenstående.

Bryd ud af fastlåstheden

malene-munksgaard

 

Hvad er angst?

12. april 2016

Coverbillede/header

Kort fortalt om angst.

Hver 5 dansker rammes af angst hvorfor angst i dag betegnes som en folkesygdom. Jeg vil gennem den næste uge fortælle noget om konsekvenserne af, at leve med en ubehandlet angstlidelse samt noget om de forskellige løsninger, til at slippe ud af angsten.

Men først – havd er angst egentlig……..

Betegnelsen angst refererer til frygt eller bekymring omkring en fremtidig negativ hændelse, for eksempel en fare eller trussel mod sin egen person eller sit helbred. Angst er en normal reaktion på stress, som alle mennesker oplever fra tid til anden. Det er simpelthen kroppens naturlige respons på potentiel fare, en automatisk alarm som går af, når vi oplever en trussel. Selv om det kan føles ubehageligt er effekten ofte positiv, da angsten motiverer os til at forberede os bedre til vigtige begivenheder, som for eksempel eksamener, eller hjælper os med at holde os fokuseret og årvågne under en vigtig tale, eller lignende. I disse tilfælde er angsten på et lavt eller moderat niveau og er med til at forbedre vores præstation. Problemet opstår, når angst bliver til en overdreven eller konstant irrationel frygt for hverdagssituationer, objekter eller hændelser, og den forstyrrer vores aktiviter og sociale relationer. Da er angsten blevet en lidelse.

Kropslige reaktioner er angst forbundet med hurtigere hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten, udvidelse af pupillerne, svede og hede- eller kuldeture samt uvirkelighedsfølelser.

Adfærdsmæssigt præges angst af undgåelse af situationer, hvor man oplever angst. I nogle tilfælde vil alle kropsbevægelser ”fryses” eller låses.

Tankerne kendetegnes af oplevelsen af at være i overhængende fare, eller at en katastrofe vil indtræffe. Tankerne man gør sig om det, der sker, kan have stor betydning for, hvordan situationen opleves, fordi de bestemmer meningen, der tillægges situationen eller kropsfornemmelsen. Mange gange dukker skræmmende tanker op om hvor galt det kan gå, og man bliver bange for at miste kontrollen, eller at der er noget helt galt med én. Mennesker, der plages af angst, overvurderer ofte konsekvenserne af frygtede hændelser eller situationer, samtidigt med at de overvurderer sandsynligheden for, at det frygtede skal indtræffe. Derimod undervurderes egne ressourcer til at håndtere situationerne og mulighederne for at blive hjulpet. Det er disse tanker eller denne oplevelse, der medfører følelsen angst.

At være ude af stand til at håndtere angsten medfører ofte negative tanker om en selv, og en oplevelse af at der er noget galt med ens person, hjerne eller krop, hvilket står som årsag til problemerne. Lavt selvværd, nedtrykthed og depression forekommer derfor hos en hel del mennesker med angst. Når angsten bliver et problem, skyldes det altså psykologiske årsager, der påvirker den mening, vi tillægger angsten og vores måde at forholde os til den, ikke angsten i sig selv.

Årsager
Der er et kompliceret netværk af årsager, der fører frem til udviklingen af angstlidelser, og de specifikke årsagsforhold kan være svære at påvise i hvert enkelt tilfælde. Forskning har vist, at nedarvede genetiske faktorer er vigtige bidragsydere i udviklingen af angstlidelser. Moderne forskningsmetoder har også afdækket, at lidelserne er associeret med forandringer i hjernens kemi og aktivitet. Disse ændringer er ikke nødvendigvis permanente, men kan genoprettes med den rette behandling. Derudover er der en række stressfulde livshændelser, der er med til at øge risikoen for patologisk angst, herunder blandt andet traumer, opvækstvilkår og stress.

Forekomst
Angstlidelser er de mest almindeligt forekommende af samtlige psykiske lidelser, og omkring 28 % af alle mennesker i Danmark vil lide af en angstlidelse på et tidspunkt i løbet af livet. I en 12 måneders periode vil 15% af Danmarks befolkning udvikle angstsymptomer tilsvarende en angstdiagnose. Desværre får bare omkring 10% af disse professionel hjælp til at håndtere problemet. Kvinder har en 60 % større risiko for at rammes af angst i løbet af livet end mænd, men årsagen til denne forskel er ikke kendt.

Behandling
På trods af at man i dag effektivt og hurtigt kan behandle angstproblemer, er der desværre kun få personer, der søger behandling. Derudover tilbydes mange også kun psykofarmaka (medicin), der ikke angriber selve årsagen til problemerne. Psykofarmaka har vist en god effekt på angstsymptomerne, men er forbundet med bivirkninger, og deres effekt er begrænset til den periode, de benyttes. Videre kan psykofarmaka i nogle tilfælde være med til at forstærke angsten. Ved for eksempel panikangst frarådes medikamentel behandling, fordi der findes megen forskning, der viser en sammenhæng mellem medikamentel behandling og forværring af lidelsen.

Hovedtyper af angst
Fobisk angst er angst for specifikke, afgrænsede objekter eller situationer. De mest normalt forekommende er højdeskræk, tandlægeskræk, flyskræk, og angst for dyr, blod, lukkede rum eller for at færdes udenfor hjemmet.

Panikangst er tilbagevendende anfald af pludselig indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder og derfor optræder pludseligt. Ofte optræder frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.

Socialfobi (SAD) er frygt for at blive iagttaget af og negativt bedømt af andre mennesker. Dette medfører en frygt for at være sammen med andre og i mange tilfælde en tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mange oplever ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastning- eller vandladningstrang, og kan somme tider være overbevist om at disse kropslige reaktioner er det egentlige problem.

Generaliseret angstlidelse (GAD) kendetegner mennesker, hvis angst er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Den generaliserede angst fører mange gange til at personen oplever næsten konstant nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed eller trykken i maven. Der forekommer ofte intens bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

 OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med … en tilstand overvejende præget af tilbagevendende og ubehagelige ideer, tankebilleder eller handlingstilskyndelser. De opleves og erkendes som egne, men samtidig også som overdrevne eller urimelige. Disse tanker eller ruminationer er meget svære at slippe, og dukker derfor op igen og igen. Der findes mange slags obsessioner, men fælles for dem er, at de oftest er pinagtigt generende, fordi de er forbundet med skyldfølelse eller angst for at skulle forårsage noget ubehageligt for sig selv eller andre.

OCD domineres overvejende af tvangsprægede (kompulsive) handlinger, også betegnet obessive ritualer, som for størstedelens vedkommende drejer sig om renlighed eller gentagende efterkontrollering. Bag adfærden ligger en frygt for en fare, fremkaldt af eller rettet mod patienten, som den rituelle handling har til hensigt at afværge.

Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, hvori både obsessioner og kompulsioner forekommer, uden at man kan sige, at tilstanden klart domineres af det ene aspekt.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er angst, der opstår som en forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af exceptionel voldsom eller katastrofal karakter. Typisk opleves traumet gentagende gange i form af påtrængende erindringer (også kaldet flashbacks) i vågen tilstand, men også under søvn i form at drømme og mareridt. Disse optræder gerne sammen med generelt svækket følsomhed og emotionel afstumping, social tilbagetrækning og bestræbelser på at undgå aktiviteter, mennesker og situationer, som kan minde om traumet. Det sympatiske nervesystem er sædvanligvis næsten konstant på overarbejde hos personer med PTSD, hvilket medfører irritabilitet, alarmberedskab, tilbøjelighed til sammenfaren og søvnløshed i mange tilfælde. Depression er ofte forbundet med de nævnte symptomer, og selvmordstanker er ikke ualmindelige.

Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en tilstand karakteriseret ved vedvarende og overdreven angst for at lide en af eller flere specifikke alvorlige og fremadskridende sygdomme. Personer med denne lidelse opsøger gentagende gange praktiserende læger, specialister og hospitaler for at forsikre sig, at de ikke fejler noget. Imidlertid kan de ikke, eller kun forbigående, acceptere lægens forsikringer om, at de ikke fejler noget.

Jeg håber du er blevet klogere.  Vil du ikke gå glip af mine andre opslag omhandlende angst, så tilmeld sig mit nyhedsbrev på min hjemmeside www.malenemunksgaard.dk og få mine oplæg direkte i din mailbakke.

malene-munksgaard

Coverbillede/header

At give slip

21. marts 201621. marts 2016

Coverbillede/header

At give slip

Jeg er inspireret af John Berns mange tanker om at give slip på ting/tanker du alligevel ikke kan kontrollere.
Når du holder fast på vore vanskeligheder og skuffelser, bliver de tunge byrder, der forhindrer dig i at få en god dag. Du kan få mere munterhed i dit liv, hvis du holder op med at kæmpe mod omstændigheder, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Dette kan du gøre nu:

Give slip og accepterer hvad du har.
 Accepterer tilværelsen som den er, ikke fordi den er retfærdig eller fornuftig eller tilfredsstillende, men fordi den er alt, hvad du har. Accepterer dig selv, ikke blindt og ukritisk, men med et smil og et skuldertræk. 

Måske  prøver du til stadighed at ændre dine omgivelser, men bliver frustrerede over at du ikke kan.

Du kan arbejde på at forbedre de ting i dit liv, du ønsker anderledes, men det gælder om at gøre det uden at blive vred på verden over, at den rummer problemer.

 Når du kæmper for at holde fast på verden, som du synes, den burde være, er du som en hest med skyklapper. I din nærsynethed stritter du imod forandringerne. Du klamrer dig til dine tab og er blind for øjeblikkets muligheder. Du må give slip, hvis du vil af med smerten, leve helt, og have latter i dit liv.

En del af livets lykke består ikke i at udkæmpe slag, men at undgå dem. En stærk og effektiv tilbagetrækning kan være en sejr.

 Skrivekunsten kan komme dig til hjælp. 
Hvis du  i løbet af ugen skriver dine bekymringer op på en liste og kun ser rigtigt på dem om lørdagen, vil du opleve, at mange af dem var grundløse. 
Som Mark Twain skrev: ”Jeg har haft mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev ikke til noget.”

 Du kan ligeledes skrive en ”glemmeliste” med de ting, du alligevel ikke kunne gøre noget ved, men som gør noget ved dig. Derefter gå ud på toilettet, krølle listen sammen og skylle den ud. Prøv det – det virker godt.

Mindfulness er et fuldstændigt fantastisk redskab til at øve dig i at give slip og samtidig lærer at se tanker som tanker og ikke påvirkes af dem.

Må du have en skøn, rolig og afslappet påske uden forstyrrende bekymringer og tanker!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

♥
Malene Munksgaard
 

Loading Comments...