Nelson Mandela er een af de mennesker jeg beundre mest og har den dybeste respekt for. Han formåede, på trods af uretfærdighed og frihedsberøvelse at tilgive. Nedenstående er et af mine ynglings citater af Nelson Mandela:

“As I walked out the door toward the
gate that would lead to my freedom,
I knew if I didn´t leave my bitterness and
hatred behind, I´d still be in prison”.

Tilgiv – det hjælper faktisk
Når du tilgiver dig selv og andre, kan du slippe vrede, nag og forbitrelse, så du får fred og kan komme videre i dit liv.
De fleste af os prøver på et tidspunkt i livet at føle os virkelig svigtet af et andet menneske. Når det sker, er det sidste, vi har lyst til, at tilgive. Forståeligt nok, tænker vi mere på hævn og at gøre den anden ondt. Men prisen er høj.

For når vi bærer nag og holder fast i vreden, hadet og bitterheden, forgifter vi os selv.
Alle de negative tanker skaber destruktive følelser, som ødelægger vores liv. Vi hænger fast i fortiden og har svært ved at komme videre med alt det, vi gerne vil. Som om det ikke var nok, så viser amerikanske studier, at vi i værste fald også risikerer at betale en høj pris i forhold til vores helbred.

Tilgivelse er noget vi gør for os selv. Vi gør det ikke for den andens skyld, men for vores egen, så vi kan leve i flow, kærlighed og glæde.
– Tilgivelse er ikke at glemme det, der er gjort mod dig, at se igennem fingre med det eller bare undskylde det. Det ville være en benægtelse og en bagatellisering. Tilgivelse er at sætte dig selv fri.

– Når du tilgiver, sætter du dig selv fri og får adgang til lykken, fordi du ikke længere er bundet af de smertefulde følelser. Følelser, som fylder dig og giver den anden magt over dig. Det nytter ikke noget, at du tror, du kan ramme den anden med din vrede. Måske ved den anden slet ikke, hvordan du har det. Så tilgivelse er at give slip på destruktive følelser som vrede, had og bitterhed mod et andet menneske, som du bærer rundt på.

Højt eller ej
”Jeg kan ikke sige til ham, at han er tilgivet.”
Hvis du gerne vil sætte dig selv fri ved at tilgive noget, en anden har gjort imod dig, men du absolut ikke har lyst til at sige det højt til personen, så er den gode nyhed, at det behøver du heller ikke.

Processen virker alligevel. Det vigtige er, at du får tilgivet inde i dig selv, så du kan komme videre med dit liv.
– Der er ingen grund til at kontakte den anden, medmindre du har behov for det. Du kan tilgive i din sjæl og i dit hjerte, så du kommer videre, og så må den anden riste eller være ligeglad. Måske synes vedkommende i virkeligheden slet ikke, at han har brug for din tilgivelse, siger hun.

Der kan dog være en ret stor gevinst i at sige det højt. Så har du lyst til at gå skridtet videre og sige det, så gør det.
– Det er en flot handling, fordi du viser storhed, når du tilgiver et andet menneske. Og det giver dig dyb selvrespekt og større selvværd. Den, du tilgiver, vil også opleve, at du er stor i din adfærd, og det skaber læring hos det andet menneske.

Tilgiv dig selv
Nogle gange er det os selv, vi skal tilgive. Måske for ting vi har gjort og sagt – eller for ting vi har undladt at gøre og sige. Det kan være jobbet, vi ikke turde sige ja til, kærligheden vi stak af fra, veninden vi svigtede, eller andres handlinger vi ikke reagerede på.
– Vi er oftest vores egen hårdeste dommer, så for mange er det lettere at tilgive andre, end det er at tilgive sig selv.

Når vi har brug for at tilgive os selv, sidder vi fast i den samme negative og forgiftende indre dialog, som når vi har brug for at tilgive folk omkring os.
– Det er næsten endnu vigtigere at få gjort noget ved, fordi du er fanget i dig selv – følelserne kan simpelthen æde dig op indefra, fordi vreden, hadet og bitterheden er rettet mod dig selv.

Fred og lykke
Den ultimative gave i tilgivelsen er fred med os selv og andre. For når du tilgiver, er du i stand til at acceptere tingene, som de er og var. Og når vi ikke længere slæber rundt på en masse negative følelser og lever i usunde mønstre, kan vi endelig slutte fred med os selv og i sidste ende få adgang til lykken.

– Du får overskud og kan være noget for andre. En renere kærlighed vil åbne sig for dig, som du selv og andre får glæde af, fordi du kan være mere helhjertet i dine nære relationer. Du vil også få flowet tilbage i dit liv, fordi du genskaber troen på dig selv, dine muligheder og din tillid til livet og andre mennesker.

Vejen til tilgivelse

Skriv et brev – og brænd det
Skriv et brev til den, der har krænket dig. Udtryk klart og ærligt, hvad du føler, og hvorfor personens adfærd sårede dig og gjorde dig vred. Afslut med det klare budskab, at du har tilgivet. Derefter enten brænder du eller begravet brevet sammen med din bitterhed og vrede.
Inden du skriver, kan det være en god ide at gå en tur, imens du tænker over brevet på en konstruktiv måde.

Øv dig med de små krænkelser
For at blive i stand til at tilgive alvorlige krænkelser kan du med fordel øve dig i at tilgive de små og lette. Tilgiv øjeblikkeligt de små fejl, du bliver udsat for af fremmede – en ubehøvlet ekspedient, en fræk medtrafikant, en tandlæge, der lader dig vente i en evighed …

Rens dine tanker
Brug et par minutter hver dag på at rense dine tanker for små krænkende kommentarer, ubetænksomheder, skuffede forventninger og så videre fra din dag. Så forhindrer du, at små irritationer udvikler sig til dyb vrede og intenst had.

Tilgivelsesproces
Denne øvelse hjælper dig med at sætte smerten i dit hjerte fri – målet er ikke at undskylde andres handlinger. Gentag øvelsen indtil du mærker, der sker et skift i dit hjerte, uanset hvor lille det måtte være. Din tilgivelse vil vokse, efterhånden som du mærker mere medfølelse.

1. Sid et sted, hvor du ikke bliver forstyrret.
2. Luk øjnene og tænk på en person du bærer på vrede, had eller forbitrelse imod.
3. Tag et par dybe åndedrag og giv dig selv lov til at mærke dine følelser uden at gøre noget. Bare læg mærke til dem.
4. Forstå nu, at personens krænkende handling ikke kan ændres. Den ligger i fortiden, og der er intet, du kan gøre for at påvirke den nu. Mærk det uigenkaldelige i dette.
5. Forstå også, at personen måske aldrig forandrer sig. Vedkommende er, som han eller hun er. Tag nogle få dybe åndedrag, imens du accepterer dette.
6. Se nu, at personen er, som han eller hun er og handlede, som han eller hun gjorde, fordi vedkommende rummer en smerte, en mangel eller et sår af en art. Mennesker sårer kun andre, fordi de selv er blevet såret. Se dem gennem medfølelsen med deres egen lidelse.
7. Sid stille et par minutter, hvor du bare mærker den udvidelse, som medfølelse skaber i hjerte

Har du brug for hjælp til at slippe bitterheden  og vreden så kontakt mig på www.malenemunksgaard.dk eller send en mail på malenemunksgaard@me.com og få hjælp til, en gang for alle, at blive fri og glad igen.

At falde i staver…..gør du det?

Benny Andersen er en af mine yndlinge, når det kommer til poesi kombineret med hverdagen.

At falde i staver… Det er dejligt, roligt – og vi ved allesammen præcis hvad det er at falde i staver – eller måske har vi helt glemt det?  Det der indadrettede øjeblik, som gør så godt og nogen gange endda kan strækkes en smule, hvis man er alene. Meditation næsten… sådan at falde i staver…

Benny Andersen har skrevet et digt om det:

Fald i staver
mit barn
fald bare i staver…

De voksne omkring dig
løber sig hellere en staver i livet
end sidder og falder i staver
rastløst lægger de planer
hoverer når de lykkes
fortvivler når de slår fejl
handler og forhandler
vimser frem og tilbage
er altid lige vidt
tar stadig nye brændende emner op
og slipper dem straks
som om de var brændende…

Når de voksne møder sig selv i drømme
kender de ikke vedkommende
farer op med et skrig
mareridt
en sovepille
hvad kan det ha været
de rejer må ha stået lidt for længe

Så fald i staver nu
mit barn
mens tid er
inden du bliver som en af os
der rastløst samler på adspredelser
og har glemt at falde i staver

Det er i stilheden svarene / løsningerne viser sig og lige pludselig ved du hvad du skal 🙂

Nyd dagen, naturen, hinanden

Knus Malene

Hvordan du helt konkret får sagt fra

Jeg har de sidste 10 arbejdet med misbrugere og deres pårørende. Det er så tydeligt at begge partere har brug for hjælp til at passe på sig selv og hinanden.

Der går, i gennemsnit, 12 – 14 år før den der drikker, søger hjælp for problematikken. Det er rigtig lang tid og kan kun lade sig gøre fordi den pårørende, uden at ville det, er en medvirkende årsag til at misbruget fortsætter. På min blog i forgårs beskrev jeg hvorfor og hvordan du som pårørende kan hjælpe misbrugeren ved at sige NEJ.

I dag handler det om hvordan du helt konkret får sagt fra – og husk nu hele tiden på, at det er en kærlig gave- ikke en straf!!!!
Det er næsten umuligt for misbrugeren selv at træffe beslutningen om at gå i alkoholbehandling – og det rejser spørgsmålet, hvordan man motiverer en misbrugeren til at søge behandling. I de allerfleste tilfælde er det familie, børn eller arbejdsplads, der motiverer misbrugeren til at søge hjælp til sit alkoholproblem.

Motivation er en afvejning af fordele og ulemper ved et givent valg. Derfor er langt den største enkeltgrund til at misbrugere vælger behandling da også, at partner/ægtefælle stiller alkoholbehandling, som en betingelse for fortsat partnerskab/ægteskab.

Det er konsekvenserne ved at sige nej til behandling – der i sidste ende giver et ja til behandling.

Sådan konfronterer du misbrugeren.
“Til sidst kunne jeg ikke mere, og jeg forlangte at Jens gik i behandling, ellers måtte vi skilles. Det er det noget af det sværeste – men også det bedste jeg nogensinde har gjort. Nu har Jens været ædru i mere end 4 måneder. ” Linda. Gift med en misbruger.

Når misbrugeren bliver konfronteret med sit drikkeri og krav om behandling, vil vedkommende ofte benægte problemets alvor og kæmpe for retten til fortsat at drikke alkohol.

Enten ved at benægte omfanget af sit drikkeri, reagere aggressivt eller slå det hen, som en overdreven reaktion fra de pårørendes side – og der vil sjældent umiddelbart være motivation fra misbrugerens side til at søge hjælp.

Derfor oplever de fleste det meget vanskeligt, hvordan man motiverer misbrugeren.

Nogle råd til hvordan man bedst konfronterer misbrugeren:

1. Konfronter ikke misbrugeren når vedkommende er beruset. Ofte er det hensigtsmæssigt at tage snakken tidligt på dagen.

2. Skriv ned hvad du vil sige, så du er sikker på at du får sagt alt det, du ønsker at sige.

3. Giv konkrete eksempler på hvordan misbrugerens adfærd er uacceptabel. F eks. spirituskørsel, svigtede aftaler, opfylder ikke sine forpligtelser, pinlig opførsel, at vedkommende bruger grimt sprog, urimelig og ubehagelig opførsel, og lignende.

4. Forklar klart og tydeligt hvordan alkoholmisbruget påvirker dig f. eks. at du er utryg, at du bliver pinlig berørt når I er ude, at du bliver frustreret og vred når aftaler ikke overholdes, at du er bange for hvordan børnene berøres af drikkeriet eller andet

5. Fortæl hvad du savner I jeres forhold på grund af drikkeriet, og gør opmærksom på hvad du ser af positive muligheder i fremtiden, såfremt vedkommende går i behandling.

Eksempel: En mand konfronterer sin hustru med krav om alkoholbehandling.
“Det er selvfølgelig aldrig rart at konforntere et familiemedlem med krav om behandling. Men det paradoksale er, at næsten alle ender med at blive taknemmelige over, at familien greb ind.”

6. Diskuter ikke om hvorvidt vedkommende er misbruger eller ej, det fører efter al sandsynlighed blot til en endeløs og ufrugtbar diskussion. Derimod skal du forklare – og stå fast på – at misbrugerens drikkeri er uacceptabelt for dig.

7. Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, er det vigtigt at du fremlægger ét og kun ét behandlingstilbud – som ikke er til forhandling. Hvis du begynder at forhandle her, bliver det forhandlet ned.

8. Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser det har, såfremt misbrugeren ikke accepterer behandling. Meget Vigtigt: Du må ikke starte en konfrontation, uden du er 100 % afklaret om dette.

Misbrugeren vil (næsten) altid forsøge at undgå behandling

Når misbrugeren bliver konfronteret med sit drikkeri, vil vedkommende ofte søge et kompromis, for at undgå at gå i behandling, f.eks.:

Alkoholbehandling med antabus
Antabus kan være en støtte i alkoholbehandlingen – men kan aldrig stå alene.

• At tage antabus – eventuelt kontrolleret af ægtefælle eller partner
• At love at drikke mindre fra nu af
• At holde en pause i flere uger
• At holde op med at drikke, og love at gå i behandling hvis
han eller hun falder i igen
• At tale med sin læge om det
• Aldrig mere at drikke hård spiritus
• Kun at drikke i weekender
• Ikke at omgås drikkevenner

Sådanne løfter er ikke en egentlig motivation fra misbrugerens side til at gøre noget ved probelemt, og disse løfter holder som regel kun indtil krisen er drevet over, hvorefter drikkeriet igen accelererer.

Smerten er dermed kun blevet forlænget for alle parter. Derfor er det vigtigt ikke at acceptere sådanne ”svage kompromisser”.

Det er fornuftigt stå fast på, at alt andet end et ja (til behandling) opfattes som et nej.

Et alkoholmisbrug er hele familiens problem

Husk at drikkeriet ikke kun er misbrugerens eget problem, men hele familiens problem. Oftest påvirkes de pårørende i endnu højere grad af drikkeriet en misbrugeren selv, og derfor er det også familiens ret at gribe ind og forlange problemet løst.

Puha…. det lyder måske lidt hårdt og brutalt, men tag ikke fejl af den enorme magt alkoholen har over misbrugeren hvorfor det er så sindsygt vigtigt at sige nej, holde fast og på INGEN måde gå på kompromiser.

Har du brug for hjælp til at hjælpe din “misbruger” på rette vej, så kontakt mig på tlf. 20316364. Du kan også gå ind på min hjemmeside og læse meget mere om afhængighed. www.malenemunksgaard.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig med at skabe den nødvendige forandring til et bedre, gladere og mere tilfredsstillende liv.

Kender du en som drikker for meget?

Det tror jeg de fleste mennesker gør. Det kan være en ægtefælle, en datter, søn, mor, far, ven, kollega eller måske bare naboen.

Det er nemt at se, at misbrugeren ikke har det godt, både fysisk, psykisk og socialt. Men det de færreste ved er, at de pårørende gennemgår præcis samme lidelser, som den der drikker. Det er blandt andet derfor, at du som pårørende, er nødt til at sige fra – for at passe på dig selv.

“Men jeg kan da ikke bare vende ryggen til”

“Han dør, hvis jeg går fra ham”

“Det er mit barn, -jeg vil ikke svigte mit barn”

“Hvis jeg ikke er der, får hun ikke noget mad”

” Jeg er den eneste han har tilbage”

” Han har lovet at – nu stopper han”

” Hvis jeg bare kan få overtalt hende til at gå i behandling så….”

Kender du nogle af ovenstående tanker? Hvis du gør, er du bestemt ikke alene. Der findes 140.000 “alkoholiker” i Danmark. Man mener at tallet er langt større og ofte er disse mennesker omgivet af velmenende, omsorgsfulde og bekymrede pårørende.

MEN…… lad mig sige det klart og tydeligt – du hjælper altså ikke den der drikker ved at:

• blive ved med at finde dig i alle undskyldningerne
• dække over vedkommende
• fortælle andre, at det ikke er så slemt
• blive ved med at komme, når vedkommende er fuld
• finde dig i brudte løfter
• finde dig i, at blive udnyttet
• påtage dig ansvaret for at undgå konflikter/skænderier
• sige nej til invitationer af frygt for hvad der kan gå galt
• ikke give udtryk for dine egne følelser
• påtage dig ansvaret for at han ikke bliver for fuld
• altid stå til rådighed
• låne vedkommende penge
• købe alkohol til vedkommende

Du gør alt dette fordi du ikke ved bedre. Men desværre er dine handlinger med til at fastholde misbrugeren i at drikke. Hvorfor…… fordi der ikke er nogle konsekvenser.

“Skal jeg så bare lade hende ligge sanseløs på gulvet?”

“Skal han så bare sulte?”

” Skal hun så bare sidde der helt alene uden nogen?”

” Skal jeg som mor, bare ignorere når han ringer?”

Ja ja ja og ja det er lige præcis det du skal. Det er sindsygt svært – i begyndelsen, men øvelse gør mester.

Når misbrugeren oplever ikke længere at kunne true eller manipulere dig til at gøre ting for ham begynder han at mærke konsekvenserne – og først der vil et ærligt ønske om forandring skabes.

Nedemstående er citater fra pårørende:

“Det var jo hele mit fundament, min identitet, der smuldrede bort på ganske kort tid. Al opmærksomhed var samlet om min partner, som drak. Hvis ikke den pårørende tænker på sig selv, er der ingen andre, der gør”

“Det er så forfærdligt flovt at indrømme, at ens kæreste drikker for meget. Derfor sagde jeg ikke noget”

” Jeg bryder mange løfter til andre for at være hjemme og kontrollere, hvad hun laver, hvor meget hun drikker. På det sidste har det slået mig, hvor ensom jeg er”

“først nu, som voksen forstår jeg, hvordan børn er ofre. Hvor meget de lider under at have en alkoholiseret forældre. Både under opvæksten og så sandelig også når de er blevet voksne. Der er mange der altid føler sig til overs, ikke mener de er værd at elske. Det er ikke fair, at børn får sådan et syn på sig selv”

Så- hvad skal jeg gøre?

Du skal fek.s sige til den der drikker, at du elsker ham, at du vil hjælp, støtte og være der når han Ikke drikker. Men du vil ikke se på at han ødelægge sig selv og sit liv. Derfor vil du fremover ikke:

• tale i telefon hvis han er påvirket
• besøge ham hvis han er påvirket
• købe alkohol til ham
• lave mad til ham
• købe ind for ham
• gøre rent for ham
• undskylde for ham
• køre ham nogen steder hen
• lade ham besøge dig
• ikke kontrollere

Det er svært, nej faktisk umuligt, at ændre andre mennesker. Forandringen skal altid søges hos dig selv. Du skal erkende/finde ud af ( vi kan ikke ændre på noget vi ikke erkender) hvad du ønsker af livet og gå efter dine egne mål – sidegevinsten kan være at ha (misbrugeren) også ændre sig.

Du skal være ærlig overfor dig selv – og dine fortrolige venner. Selvom det føles flovt, så prøv alligevel og skabe en åbenhed omkring problemet. Flere end du tro, kender din situation og har måske selv haft problemet inde på livet.

Søg råd der findes flere muligheder for hjælp til dig:

• alkohollinjen
• kommunernes pårørende behandling
• hjemmesiden HOPE
• terapeutisk rådgivning

Jeg håber at ovenstående er nyttig viden for dig. Jeg har mange års erfaring i, at hjælpe pårørende videre i livet ved brug af samtale, mindfulness og en bred værktøjskasse af handlemuligheder. Jeg er også klar til at hjælpe dig med netop det du står og kæmper med lige nu. Er du interesseret i min hjælp kan du gå ind på min hjemmeside www.malenemunksgaard.dk og få kontaktoplysningerne, jeg glæder mig til at høre fra dig.

Hej dit fantastiske menneske!!!!!

Jeg vil her fortælle dig om hvad kognitiv terapi egentlig er for noget, jeg håber du, ligesom mig, synes det lyder spændende 🙂

Kognitiv terapi er en samtaleterapi, hvor vi to arbejder sammen om at skabe forandringer i din tilværelse og oplevelsesverden. Den kognitive tilgang fokuserer på tankerne – og kun nogle gange på deres ophav. I den kognitive terapi fokuseres der på, hvad du tænker i bestemte situationer – gerne de situationer, som er vanskelige eller problemfyldte.

Den grundlæggende tankegang er, at din tænkning ofte styrer dine følelser og handlinger, og at du ved at lære, hvordan du tænker og måske hvorfor, kan ændre på det, som du har det svært med – hvad det end må være. I terapien forsøger vi ikke at få adgang til ubevidste lag af bevidstheden, men arbejder med det, der er tilgængeligt for bevidstheden hér og nu.

Terapien virker ved at der i samtalerne arbejdes med sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger hos den, der oplever problemer i form af psykiske vanskeligheder, specifikke lidelser eller problemer i samværet med andre. Det kan være svært at formulere, hvad du egentlig tænker, men det kan være en stor del af løsningen at finde ud af det. Især hvis du finder ud af, at du tænker nogle bestemte ting i bestemte sammenhænge. Vi vil forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag denne tænkning – er der et bestemt mønster, nogle bestemte temaer, der går igen?

I kognitiv terapi antages det at vi rummer visse grundlæggende skemaer (grundsyn), som styrer vores tænkning. Skemaerne kan aktiveres i bestemte situationer eller relationer, og når det sker, bliver vores tænkning automatisk. Det er den automatik, vi i terapien forsøger at modarbejde, så du bliver i stand til at møde svære situationer uden at blive fanget af tanker, der forhindrer dig i at fungere optimalt.

Hjemmearbejde:
Ofte giver jeg forskellige former for hjemmearbejde mellem sessionerne, f.eks. udfyldelse af aktivitetsskema eller registreringer af vanskelige situationer.

Formålet med hjemmearbejdet er dels at lære hvor vanskelighederne opstår, dels at opøve nye handlemuligheder i ellers fastlåste eller ubehagelige situationer.

Fokus er på nutid og fremtid og der arbejdes med oplevelserne af dig selv, af andre og af omverdenen.

Kognitiv terapi foregår altid som et samarbejde mellem dig og mig, hvor udgangspunktet for terapien altid er at din livshistorie, baggrund og omstændigheder.

De centrale mål med terapien er at skabe viden, indsigt og nye færdigheder.

Kognitiv terapi er korttidsterapi. Et forløb varer typisk mellem 6-15 timer.

Kontakt mig via min hjemmeside: www.malenemunksgaard.dk og lad mig hjælpe dig med dine udfordringer. Jeg glæder mig til at høre fra dig.