Kognitiv terapi ved Malene Munksgaard -

Menu

Skip to content
  • Velkommen
  • Kognitiv terapi
  • Priser
  • Blog
  • Om mig
  • Kontakt

Tilgiv og kom videre

18. maj 201618. maj 2016

 

imagesNelson Mandela er een af de mennesker jeg beundre mest og har den dybeste respekt for. Han formåede, på trods af uretfærdighed og frihedsberøvelse at tilgive. Nedenstående er et af mine ynglings citater af Nelson Mandela:

“As I walked out the door toward the
gate that would lead to my freedom,
I knew if I didn´t leave my bitterness and
hatred behind, I´d still be in prison”.

 

Tilgiv – det hjælper faktisk
Når du tilgiver dig selv og andre, kan du slippe vrede, nag og forbitrelse, så du får fred og kan komme videre i dit liv.
De fleste af os prøver på et tidspunkt i livet at føle os virkelig svigtet af et andet menneske. Når det sker, er det sidste, vi har lyst til, at tilgive. Forståeligt nok, tænker vi mere på hævn og at gøre den anden ondt. Men prisen er høj.

For når vi bærer nag og holder fast i vreden, hadet og bitterheden, forgifter vi os selv.
Alle de negative tanker skaber destruktive følelser, som ødelægger vores liv. Vi hænger fast i fortiden og har svært ved at komme videre med alt det, vi gerne vil. Som om det ikke var nok, så viser amerikanske studier, at vi i værste fald også risikerer at betale en høj pris i forhold til vores helbred.

Tilgivelse er noget vi gør for os selv. Vi gør det ikke for den andens skyld, men for vores egen, så vi kan leve i flow, kærlighed og glæde.
– Tilgivelse er ikke at glemme det, der er gjort mod dig, at se igennem fingre med det eller bare undskylde det. Det ville være en benægtelse og en bagatellisering. Tilgivelse er at sætte dig selv fri.

– Når du tilgiver, sætter du dig selv fri og får adgang til lykken, fordi du ikke længere er bundet af de smertefulde følelser. Følelser, som fylder dig og giver den anden magt over dig. Det nytter ikke noget, at du tror, du kan ramme den anden med din vrede. Måske ved den anden slet ikke, hvordan du har det. Så tilgivelse er at give slip på destruktive følelser som vrede, had og bitterhed mod et andet menneske, som du bærer rundt på.

Højt eller ej
”Jeg kan ikke sige til ham, at han er tilgivet.”
Hvis du gerne vil sætte dig selv fri ved at tilgive noget, en anden har gjort imod dig, men du absolut ikke har lyst til at sige det højt til personen, så er den gode nyhed, at det behøver du heller ikke.

Processen virker alligevel. Det vigtige er, at du får tilgivet inde i dig selv, så du kan komme videre med dit liv.
– Der er ingen grund til at kontakte den anden, medmindre du har behov for det. Du kan tilgive i din sjæl og i dit hjerte, så du kommer videre, og så må den anden riste eller være ligeglad. Måske synes vedkommende i virkeligheden slet ikke, at han har brug for din tilgivelse, siger hun.

Der kan dog være en ret stor gevinst i at sige det højt. Så har du lyst til at gå skridtet videre og sige det, så gør det.
– Det er en flot handling, fordi du viser storhed, når du tilgiver et andet menneske. Og det giver dig dyb selvrespekt og større selvværd. Den, du tilgiver, vil også opleve, at du er stor i din adfærd, og det skaber læring hos det andet menneske.

Tilgiv dig selv
Nogle gange er det os selv, vi skal tilgive. Måske for ting vi har gjort og sagt – eller for ting vi har undladt at gøre og sige. Det kan være jobbet, vi ikke turde sige ja til, kærligheden vi stak af fra, veninden vi svigtede, eller andres handlinger vi ikke reagerede på.
– Vi er oftest vores egen hårdeste dommer, så for mange er det lettere at tilgive andre, end det er at tilgive sig selv.

Når vi har brug for at tilgive os selv, sidder vi fast i den samme negative og forgiftende indre dialog, som når vi har brug for at tilgive folk omkring os.
– Det er næsten endnu vigtigere at få gjort noget ved, fordi du er fanget i dig selv – følelserne kan simpelthen æde dig op indefra, fordi vreden, hadet og bitterheden er rettet mod dig selv.

Fred og lykke
Den ultimative gave i tilgivelsen er fred med os selv og andre. For når du tilgiver, er du i stand til at acceptere tingene, som de er og var. Og når vi ikke længere slæber rundt på en masse negative følelser og lever i usunde mønstre, kan vi endelig slutte fred med os selv og i sidste ende få adgang til lykken.

– Du får overskud og kan være noget for andre. En renere kærlighed vil åbne sig for dig, som du selv og andre får glæde af, fordi du kan være mere helhjertet i dine nære relationer. Du vil også få flowet tilbage i dit liv, fordi du genskaber troen på dig selv, dine muligheder og din tillid til livet og andre mennesker.

Vejen til tilgivelse

Skriv et brev – og brænd det
Skriv et brev til den, der har krænket dig. Udtryk klart og ærligt, hvad du føler, og hvorfor personens adfærd sårede dig og gjorde dig vred. Afslut med det klare budskab, at du har tilgivet. Derefter enten brænder du eller begravet brevet sammen med din bitterhed og vrede.
Inden du skriver, kan det være en god ide at gå en tur, imens du tænker over brevet på en konstruktiv måde.

Øv dig med de små krænkelser
For at blive i stand til at tilgive alvorlige krænkelser kan du med fordel øve dig i at tilgive de små og lette. Tilgiv øjeblikkeligt de små fejl, du bliver udsat for af fremmede – en ubehøvlet ekspedient, en fræk medtrafikant, en tandlæge, der lader dig vente i en evighed …

Rens dine tanker
Brug et par minutter hver dag på at rense dine tanker for små krænkende kommentarer, ubetænksomheder, skuffede forventninger og så videre fra din dag. Så forhindrer du, at små irritationer udvikler sig til dyb vrede og intenst had.

Tilgivelsesproces
Denne øvelse hjælper dig med at sætte smerten i dit hjerte fri – målet er ikke at undskylde andres handlinger. Gentag øvelsen indtil du mærker, der sker et skift i dit hjerte, uanset hvor lille det måtte være. Din tilgivelse vil vokse, efterhånden som du mærker mere medfølelse.

1. Sid et sted, hvor du ikke bliver forstyrret.
2. Luk øjnene og tænk på en person du bærer på vrede, had eller forbitrelse imod.
3. Tag et par dybe åndedrag og giv dig selv lov til at mærke dine følelser uden at gøre noget. Bare læg mærke til dem.
4. Forstå nu, at personens krænkende handling ikke kan ændres. Den ligger i fortiden, og der er intet, du kan gøre for at påvirke den nu. Mærk det uigenkaldelige i dette.
5. Forstå også, at personen måske aldrig forandrer sig. Vedkommende er, som han eller hun er. Tag nogle få dybe åndedrag, imens du accepterer dette.
6. Se nu, at personen er, som han eller hun er og handlede, som han eller hun gjorde, fordi vedkommende rummer en smerte, en mangel eller et sår af en art. Mennesker sårer kun andre, fordi de selv er blevet såret. Se dem gennem medfølelsen med deres egen lidelse.
7. Sid stille et par minutter, hvor du bare mærker den udvidelse, som medfølelse skaber i hjerte

Har du brug for hjælp til at slippe bitterheden  og vreden så kontakt mig på www.malenemunksgaard.dk eller send en mail på malenemunksgaard@me.com og få hjælp til, en gang for alle, at blive fri og glad igen.

Coverbillede/header

At falde i staver

11. maj 2016

Coverbillede/header

At falde i staver…..gør du det?

Benny Andersen er en af mine yndlinge, når det kommer til poesi kombineret med hverdagen.

At falde i staver… Det er dejligt, roligt – og vi ved allesammen præcis hvad det er at falde i staver – eller måske har vi helt glemt det?  Det der indadrettede øjeblik, som gør så godt og nogen gange endda kan strækkes en smule, hvis man er alene. Meditation næsten… sådan at falde i staver…

Benny Andersen har skrevet et digt om det:

Fald i staver
mit barn
fald bare i staver…

De voksne omkring dig
løber sig hellere en staver i livet
end sidder og falder i staver
rastløst lægger de planer
hoverer når de lykkes
fortvivler når de slår fejl
handler og forhandler
vimser frem og tilbage
er altid lige vidt
tar stadig nye brændende emner op
og slipper dem straks
som om de var brændende…

Når de voksne møder sig selv i drømme
kender de ikke vedkommende
farer op med et skrig
mareridt
en sovepille
hvad kan det ha været
de rejer må ha stået lidt for længe

Så fald i staver nu
mit barn
mens tid er
inden du bliver som en af os
der rastløst samler på adspredelser
og har glemt at falde i staver

Det er i stilheden svarene / løsningerne viser sig og lige pludselig ved du hvad du skal 🙂

Nyd dagen, naturen, hinanden

Knus Malene

Coverbillede/header

Hvorfor du SKAL være egoistisk.

29. april 201629. april 2016

Coverbillede/header

5 grunde til at du skal være egoistisk.



Der var engang, jeg satte andres behov før mine egne og var bange for, at hvis jeg satte MIG først og gjorde det, der var sandt for mig, så ville jeg blive forladt og alene. Og jeg ville i øvrigt også være egoistisk. 

Jeg kunne ikke opfylde mine behov for f.eks. ro, da jeg blev mor. Jeg følte altid, at jeg blev nødt til at sætte alle andre før mig selv. Og kunne ikke se, hvordan andet var muligt. 

Det betød, at jeg følte mig liv var meningsløst, jeg havde lavt selvværd og følte mig stresset og sur. 

Og det ved jeg, at jeg langt fra er alene om.



De fleste af os er opdraget til at passe ind og justere kurs, hvis vi stikker ud. Og “tage os sammen”, hvis vi mærker en trang eller lyst til, at livet skal have mere at byde på, end det gør nu. Og for at få det, vi gerne vil have, skal vi netop please andre og passe ind. 

Men det kunne ikke være mere forkert. 

Vores indre pleaser skaber virkelig store problemer – i hvert fald, hvis vi netop ønsker at skabe følelsen af at leve et liv, der er sandt for os – og faktisk også bare, hvis vi ønsker at få opfyldt vores drømme uanset om det er et nyt job. en ny mand eller at få succes med at være selvstændig

.

Her er bare 5 (ud af virkelig mange) grunde til, at det er godt at være egoistisk:



1. Overordnet set, så sker der det, at du i stedet for at navigere efter DIN kerne – navigerer efter, hvad du, TROR andre mennesker, gerne vil have dig til, og hvad du TROR, er det rigtige. Det betyder blandt andet, at du aldrig skaber følelsen af “mening”. Den opstår når vi lever et liv, der er sandt for os.

2. Pleaseren er eminent til at mærke andres behov – men ikke nødvendigvis sine egne. Og handler ikke på dem. Så det kan være svært overhovedet at mærke, hvad man egentlig gerne vil skabe. Og når du ikke opfylder dine egne behov, vil en del af dig konkludere, at det nok er fordi du ikke er særlig meget værd. Og når vi ikke føler vi er særlig meget værd, vil vi ofte slet ikke føle os værdige til vores drømme.



3. Så i stedet for at forholde dig til dig selv, og hvordan du selv har det og får håndteret de udfodringer du har, så forsøger du at løse andres problemer. Det betyder, at du ikke får løst de udfodringer, du selv har – og derfor får du reelt ikke ændret på det, der ikke fungerer for dig. Og du vil derfor f.eks. sidde med en følelse af at “sidde fast”.



4. Pleasere har svært ved grænsesætning, fordi de basalt overskrider deres egne grænser ved ikke at opfylde deres egne behov. Det kan f.eks. betyde, at du møder mennesker (det kan være kunder, en chef, en partner eller andre) der overskrider dine grænser. Det skaber drama og uden gode, balancerede relationer bliver det hårdt arbejde at nå dine drømme. Fordi INGEN når sine drømme alene.



5. Du lever ikke et liv, der passer til dig og den måde, du ønsker at leve på og bruger dig selv og dine evner mest optimalt. Det betyder, at du taber en hulens masse energi og får ikke brugt de resurser rigtigt, som du rent faktisk har. Og det betyder, at du bliver stresset.

Kan du, ligesom tusinder af andre mennesker, nikke genkendende til ovenstående? Ønsker du hjælp og støtte til at slippe af med din indre pleaser? Så kan du stadig nå, at tilmelde dig mit 6 ugers forløb hvor jeg giver dig brugbare værktøjer til at Bryde ud af fastlåstheden: se nedenstående.

Bryd ud af fastlåstheden

malene-munksgaard

 

Bryd ud af fastlåstheden

25. april 2016

Coverbillede/header

Nedenstående er en beskrivelse af mit 6 ugers forløb. Her vil du vil få nyttige værktøjer til at finde troen på dig selv og virkelig føle, at DU er god nok!
Du vil lære at håndtere dine tanker således at det er dig der styre dem og ikke dem som styre dig.
Få modet til at udleve dine drømme.
Lærer at leve i nuet og ikke længere være slave af fortiden.
Lærer at turde føle smerte uden at flygte fra den.
At sige klart og tydeligt fra når du mærker dine grænser overskrides
Få modet til at bryde ud af et ikke fungerende parforhold / arbejde
Få modet til at søge nye jobmuligheder

Lyder det interessant så læs bare videre……

Bryd ud af fastlåsheden og skab det liv som føles sandt for dig.

Dette forløb er til dig, som gennem al for lang tid, er blevet i et ikke fungerende parforhold, et utilfredsstillende arbejde eller som er havnet i en bestemt rolle du ikke længere ønsker at være i. Til dig der er ubevidst omkring hvordan dine tankemønstre, fastholder dig i at leve et liv som ikke føles rigtig og sandt.

Blev bevidst og opmærksom på dine negative automatiske tanker og lad dem ikke længere styre dine følelser, humør og handlinger.

Har du nogensinde en eller flere af nedenstående tanker?
Jeg er ikke god nok
Jeg er anderledes
Andre er bedre end mig
Jeg er forkert
Jeg kan ikke
Jeg må ikke fylde for meget
Jeg er ikke accepteret
Jeg ved ikke hvem jeg er
Jeg fortjener ikke bedre
Jeg er alene
Folk forstår mig ikke
Jeg får aldrig et tilfredsstillende liv
Jeg skal være en anden en den jeg er, for at blive accepteret
Hvis jeg viser mit sande jeg bliver jeg afvist
Om lidt opdager de hvem jeg virkelig er og så………..
Jeg er en dårlig forældre

Hvis du kan svare ja til mindst 3 af disse tanker er dette 6 ugers forløb noget for dig.

Måske tror du, at det bare er dig den er gal med, at du virkelig ikke er ligeså god som dine venner, din partner, dine kollager, familie eller andre.
Men det er ikke det det handler om!
Problemet er hverken dig eller dine omgivelser.
Problemet er, at du gennem al for lang tid, muligvis gennem hele dit liv, har troet på hvad dine tanker fortalte dig. Du har ikke sat spørgsmålstegn ved om det du tænkte om dig selv, andre og omverdenen var sandt.

Dit udbytte:
Du vil få nyttige værktøjer til at finde troen på dig selv og virkelig føle, at DU er god nok!
Du vil lære at håndtere dine tanker således at det er dig der styre dem og ikke dem som styre dig.
Få modet til at udleve dine drømme.
Lærer at leve i nuet og ikke længere være slave af fortiden.
Lærer at turde føle smerte uden at flygte fra den.
At sige klart og tydeligt fra når du mærker dine grænser overskrides
Få modet til at bryde ud af et ikke fungerende parforhold / arbejde
Få modet til at søge nye jobmuligheder

Det her arbejder vi med undervejs:

Modul 1. Bryd ud af fastlåstheden
Hver gang vi beslutter os for at gå ud af vores komfortzone, sætter hjernen i gang med en frygt strategi, der har til formål at holde dig fast, der hvor du er. I dette modul lære du at spotte din frygt- strategi og ændre denne så den ikke længere står i vejen for at du kan leve det liv som føles sandt for dig.

Modul 2. Bryd ud af tankespindet
Du lærer at se tanker som tanker og ikke endegyldige sandheder. Du får brugbare værktøjer til at udfordre tankerne så de ikke længere får lov til at styrer dig, dine valg og dit liv.

Modul 3. Lad følelserne være din rettesnor:
Du lærer hvad følelser er og hvordan du kan bruge dem konstruktivt, ved at lytte og acceptere dem.

Modul 4. Mindfulness
Her bliver du klogere på mindfulness og lærer gode og brugbare øvelser, som du kan bruge resten af livet.

Modul 5. Identificer dine leveregler / overbevisninger
Du lærer hvordan du skifter dine overbevisninger ud, så de passer til det du ønsker at opnå. Således du kan slippe de ting som dræner dig og føles tunge.

Modul 6. Tag aktion og gør det som føles sandt for dig
Du ser på hvilke skridt du præcis skal gå, for at komme derhen, hvor du gerne vil og får lavet en plan for hvordan, så du fremover kan tage de nødvendige skridt mod det liv som føles sandt for dig.

Hvornår:
Onsdag den 11 maj kl 16:30 – 18:30
Onsdag den 18 maj kl 16:30 – 18:30
Onsdag den 25 maj kl 16:30 – 18:30
Torsdag den 2 juni kl 16:30 – 18:30
Onsdag den 8 juni kl 16:30 – 18:30
Onsdag den 15 juni kl 16:30 – 18:30

Hvor:
Frederiksgade 7, 1 sal, 3400 Hillerød. Du kan parkere i Gallariernes parkeringskælder eller nede af Frederiksgade.

Der vil være hjemmearbejde, således at det vi taler om/lærer når vi er sammen, bruges og trænes i løbet af ugerne.
Max. 6 deltagere på holdet.

Pris: 2895 kr
Tilmeldingen foregår via SMS – 20316364 – & er først bindende når pengene er indbetalt via mobilepay.
Kan betales over 2 gange. Første gang ved tilmelding, anden gang 1 maj.

Jeg GLÆDER mig til at hjælpe DIG ud af fastlåstheden og videre mod det liv som føles sandt for dig.

malene-munksgaard

Sådan konfronterer du den der drikker.

13. april 2016

Coverbillede/header

Hvordan du helt konkret får sagt fra

Jeg har de sidste 10 arbejdet med misbrugere og deres pårørende. Det er så tydeligt at begge partere har brug for hjælp til at passe på sig selv og hinanden.

Der går, i gennemsnit, 12 – 14 år før den der drikker, søger hjælp for problematikken. Det er rigtig lang tid og kan kun lade sig gøre fordi den pårørende, uden at ville det, er en medvirkende årsag til at misbruget fortsætter. På min blog i forgårs beskrev jeg hvorfor og hvordan du som pårørende kan hjælpe misbrugeren ved at sige NEJ.

I dag handler det om hvordan du helt konkret får sagt fra – og husk nu hele tiden på, at det er en kærlig gave- ikke en straf!!!!
Det er næsten umuligt for misbrugeren selv at træffe beslutningen om at gå i alkoholbehandling – og det rejser spørgsmålet, hvordan man motiverer en misbrugeren til at søge behandling. I de allerfleste tilfælde er det familie, børn eller arbejdsplads, der motiverer misbrugeren til at søge hjælp til sit alkoholproblem.

Motivation er en afvejning af fordele og ulemper ved et givent valg. Derfor er langt den største enkeltgrund til at misbrugere vælger behandling da også, at partner/ægtefælle stiller alkoholbehandling, som en betingelse for fortsat partnerskab/ægteskab.

Det er konsekvenserne ved at sige nej til behandling – der i sidste ende giver et ja til behandling.

Sådan konfronterer du misbrugeren.
“Til sidst kunne jeg ikke mere, og jeg forlangte at Jens gik i behandling, ellers måtte vi skilles. Det er det noget af det sværeste – men også det bedste jeg nogensinde har gjort. Nu har Jens været ædru i mere end 4 måneder. ” Linda. Gift med en misbruger.

Når misbrugeren bliver konfronteret med sit drikkeri og krav om behandling, vil vedkommende ofte benægte problemets alvor og kæmpe for retten til fortsat at drikke alkohol.

Enten ved at benægte omfanget af sit drikkeri, reagere aggressivt eller slå det hen, som en overdreven reaktion fra de pårørendes side – og der vil sjældent umiddelbart være motivation fra misbrugerens side til at søge hjælp.

Derfor oplever de fleste det meget vanskeligt, hvordan man motiverer misbrugeren.

Nogle råd til hvordan man bedst konfronterer misbrugeren:

1. Konfronter ikke misbrugeren når vedkommende er beruset. Ofte er det hensigtsmæssigt at tage snakken tidligt på dagen.

2. Skriv ned hvad du vil sige, så du er sikker på at du får sagt alt det, du ønsker at sige.

3. Giv konkrete eksempler på hvordan misbrugerens adfærd er uacceptabel. F eks. spirituskørsel, svigtede aftaler, opfylder ikke sine forpligtelser, pinlig opførsel, at vedkommende bruger grimt sprog, urimelig og ubehagelig opførsel, og lignende.

4. Forklar klart og tydeligt hvordan alkoholmisbruget påvirker dig f. eks. at du er utryg, at du bliver pinlig berørt når I er ude, at du bliver frustreret og vred når aftaler ikke overholdes, at du er bange for hvordan børnene berøres af drikkeriet eller andet

5. Fortæl hvad du savner I jeres forhold på grund af drikkeriet, og gør opmærksom på hvad du ser af positive muligheder i fremtiden, såfremt vedkommende går i behandling.

Eksempel: En mand konfronterer sin hustru med krav om alkoholbehandling.
“Det er selvfølgelig aldrig rart at konforntere et familiemedlem med krav om behandling. Men det paradoksale er, at næsten alle ender med at blive taknemmelige over, at familien greb ind.”

6. Diskuter ikke om hvorvidt vedkommende er misbruger eller ej, det fører efter al sandsynlighed blot til en endeløs og ufrugtbar diskussion. Derimod skal du forklare – og stå fast på – at misbrugerens drikkeri er uacceptabelt for dig.

7. Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, er det vigtigt at du fremlægger ét og kun ét behandlingstilbud – som ikke er til forhandling. Hvis du begynder at forhandle her, bliver det forhandlet ned.

8. Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser det har, såfremt misbrugeren ikke accepterer behandling. Meget Vigtigt: Du må ikke starte en konfrontation, uden du er 100 % afklaret om dette.

 

Misbrugeren vil (næsten) altid forsøge at undgå behandling

Når misbrugeren bliver konfronteret med sit drikkeri, vil vedkommende ofte søge et kompromis, for at undgå at gå i behandling, f.eks.:

Alkoholbehandling med antabus
Antabus kan være en støtte i alkoholbehandlingen – men kan aldrig stå alene.

• At tage antabus – eventuelt kontrolleret af ægtefælle eller partner
• At love at drikke mindre fra nu af
• At holde en pause i flere uger
• At holde op med at drikke, og love at gå i behandling hvis
han eller hun falder i igen
• At tale med sin læge om det
• Aldrig mere at drikke hård spiritus
• Kun at drikke i weekender
• Ikke at omgås drikkevenner

Sådanne løfter er ikke en egentlig motivation fra misbrugerens side til at gøre noget ved probelemt, og disse løfter holder som regel kun indtil krisen er drevet over, hvorefter drikkeriet igen accelererer.

Smerten er dermed kun blevet forlænget for alle parter. Derfor er det vigtigt ikke at acceptere sådanne ”svage kompromisser”.

Det er fornuftigt stå fast på, at alt andet end et ja (til behandling) opfattes som et nej.

Et alkoholmisbrug er hele familiens problem

Husk at drikkeriet ikke kun er misbrugerens eget problem, men hele familiens problem. Oftest påvirkes de pårørende i endnu højere grad af drikkeriet en misbrugeren selv, og derfor er det også familiens ret at gribe ind og forlange problemet løst.

Puha…. det lyder måske lidt hårdt og brutalt, men tag ikke fejl af den enorme magt alkoholen har over misbrugeren hvorfor det er så sindsygt vigtigt at sige nej, holde fast og på INGEN måde gå på kompromiser.

Har du brug for hjælp til at hjælpe din “misbruger” på rette vej, så kontakt mig på tlf. 20316364. Du kan også gå ind på min hjemmeside og læse meget mere om afhængighed. www.malenemunksgaard.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig med at skabe den nødvendige forandring til et bedre, gladere og mere tilfredsstillende liv.

malene-munksgaard

Coverbillede/header

Hvad er angst?

12. april 2016

Coverbillede/header

Kort fortalt om angst.

Hver 5 dansker rammes af angst hvorfor angst i dag betegnes som en folkesygdom. Jeg vil gennem den næste uge fortælle noget om konsekvenserne af, at leve med en ubehandlet angstlidelse samt noget om de forskellige løsninger, til at slippe ud af angsten.

Men først – havd er angst egentlig……..

Betegnelsen angst refererer til frygt eller bekymring omkring en fremtidig negativ hændelse, for eksempel en fare eller trussel mod sin egen person eller sit helbred. Angst er en normal reaktion på stress, som alle mennesker oplever fra tid til anden. Det er simpelthen kroppens naturlige respons på potentiel fare, en automatisk alarm som går af, når vi oplever en trussel. Selv om det kan føles ubehageligt er effekten ofte positiv, da angsten motiverer os til at forberede os bedre til vigtige begivenheder, som for eksempel eksamener, eller hjælper os med at holde os fokuseret og årvågne under en vigtig tale, eller lignende. I disse tilfælde er angsten på et lavt eller moderat niveau og er med til at forbedre vores præstation. Problemet opstår, når angst bliver til en overdreven eller konstant irrationel frygt for hverdagssituationer, objekter eller hændelser, og den forstyrrer vores aktiviter og sociale relationer. Da er angsten blevet en lidelse.

Kropslige reaktioner er angst forbundet med hurtigere hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten, udvidelse af pupillerne, svede og hede- eller kuldeture samt uvirkelighedsfølelser.

Adfærdsmæssigt præges angst af undgåelse af situationer, hvor man oplever angst. I nogle tilfælde vil alle kropsbevægelser ”fryses” eller låses.

Tankerne kendetegnes af oplevelsen af at være i overhængende fare, eller at en katastrofe vil indtræffe. Tankerne man gør sig om det, der sker, kan have stor betydning for, hvordan situationen opleves, fordi de bestemmer meningen, der tillægges situationen eller kropsfornemmelsen. Mange gange dukker skræmmende tanker op om hvor galt det kan gå, og man bliver bange for at miste kontrollen, eller at der er noget helt galt med én. Mennesker, der plages af angst, overvurderer ofte konsekvenserne af frygtede hændelser eller situationer, samtidigt med at de overvurderer sandsynligheden for, at det frygtede skal indtræffe. Derimod undervurderes egne ressourcer til at håndtere situationerne og mulighederne for at blive hjulpet. Det er disse tanker eller denne oplevelse, der medfører følelsen angst.

At være ude af stand til at håndtere angsten medfører ofte negative tanker om en selv, og en oplevelse af at der er noget galt med ens person, hjerne eller krop, hvilket står som årsag til problemerne. Lavt selvværd, nedtrykthed og depression forekommer derfor hos en hel del mennesker med angst. Når angsten bliver et problem, skyldes det altså psykologiske årsager, der påvirker den mening, vi tillægger angsten og vores måde at forholde os til den, ikke angsten i sig selv.

Årsager
Der er et kompliceret netværk af årsager, der fører frem til udviklingen af angstlidelser, og de specifikke årsagsforhold kan være svære at påvise i hvert enkelt tilfælde. Forskning har vist, at nedarvede genetiske faktorer er vigtige bidragsydere i udviklingen af angstlidelser. Moderne forskningsmetoder har også afdækket, at lidelserne er associeret med forandringer i hjernens kemi og aktivitet. Disse ændringer er ikke nødvendigvis permanente, men kan genoprettes med den rette behandling. Derudover er der en række stressfulde livshændelser, der er med til at øge risikoen for patologisk angst, herunder blandt andet traumer, opvækstvilkår og stress.

Forekomst
Angstlidelser er de mest almindeligt forekommende af samtlige psykiske lidelser, og omkring 28 % af alle mennesker i Danmark vil lide af en angstlidelse på et tidspunkt i løbet af livet. I en 12 måneders periode vil 15% af Danmarks befolkning udvikle angstsymptomer tilsvarende en angstdiagnose. Desværre får bare omkring 10% af disse professionel hjælp til at håndtere problemet. Kvinder har en 60 % større risiko for at rammes af angst i løbet af livet end mænd, men årsagen til denne forskel er ikke kendt.

Behandling
På trods af at man i dag effektivt og hurtigt kan behandle angstproblemer, er der desværre kun få personer, der søger behandling. Derudover tilbydes mange også kun psykofarmaka (medicin), der ikke angriber selve årsagen til problemerne. Psykofarmaka har vist en god effekt på angstsymptomerne, men er forbundet med bivirkninger, og deres effekt er begrænset til den periode, de benyttes. Videre kan psykofarmaka i nogle tilfælde være med til at forstærke angsten. Ved for eksempel panikangst frarådes medikamentel behandling, fordi der findes megen forskning, der viser en sammenhæng mellem medikamentel behandling og forværring af lidelsen.

Hovedtyper af angst
Fobisk angst er angst for specifikke, afgrænsede objekter eller situationer. De mest normalt forekommende er højdeskræk, tandlægeskræk, flyskræk, og angst for dyr, blod, lukkede rum eller for at færdes udenfor hjemmet.

Panikangst er tilbagevendende anfald af pludselig indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder og derfor optræder pludseligt. Ofte optræder frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.

Socialfobi (SAD) er frygt for at blive iagttaget af og negativt bedømt af andre mennesker. Dette medfører en frygt for at være sammen med andre og i mange tilfælde en tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mange oplever ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastning- eller vandladningstrang, og kan somme tider være overbevist om at disse kropslige reaktioner er det egentlige problem.

Generaliseret angstlidelse (GAD) kendetegner mennesker, hvis angst er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Den generaliserede angst fører mange gange til at personen oplever næsten konstant nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed eller trykken i maven. Der forekommer ofte intens bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

 OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med … en tilstand overvejende præget af tilbagevendende og ubehagelige ideer, tankebilleder eller handlingstilskyndelser. De opleves og erkendes som egne, men samtidig også som overdrevne eller urimelige. Disse tanker eller ruminationer er meget svære at slippe, og dukker derfor op igen og igen. Der findes mange slags obsessioner, men fælles for dem er, at de oftest er pinagtigt generende, fordi de er forbundet med skyldfølelse eller angst for at skulle forårsage noget ubehageligt for sig selv eller andre.

OCD domineres overvejende af tvangsprægede (kompulsive) handlinger, også betegnet obessive ritualer, som for størstedelens vedkommende drejer sig om renlighed eller gentagende efterkontrollering. Bag adfærden ligger en frygt for en fare, fremkaldt af eller rettet mod patienten, som den rituelle handling har til hensigt at afværge.

Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, hvori både obsessioner og kompulsioner forekommer, uden at man kan sige, at tilstanden klart domineres af det ene aspekt.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er angst, der opstår som en forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af exceptionel voldsom eller katastrofal karakter. Typisk opleves traumet gentagende gange i form af påtrængende erindringer (også kaldet flashbacks) i vågen tilstand, men også under søvn i form at drømme og mareridt. Disse optræder gerne sammen med generelt svækket følsomhed og emotionel afstumping, social tilbagetrækning og bestræbelser på at undgå aktiviteter, mennesker og situationer, som kan minde om traumet. Det sympatiske nervesystem er sædvanligvis næsten konstant på overarbejde hos personer med PTSD, hvilket medfører irritabilitet, alarmberedskab, tilbøjelighed til sammenfaren og søvnløshed i mange tilfælde. Depression er ofte forbundet med de nævnte symptomer, og selvmordstanker er ikke ualmindelige.

Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en tilstand karakteriseret ved vedvarende og overdreven angst for at lide en af eller flere specifikke alvorlige og fremadskridende sygdomme. Personer med denne lidelse opsøger gentagende gange praktiserende læger, specialister og hospitaler for at forsikre sig, at de ikke fejler noget. Imidlertid kan de ikke, eller kun forbigående, acceptere lægens forsikringer om, at de ikke fejler noget.

Jeg håber du er blevet klogere.  Vil du ikke gå glip af mine andre opslag omhandlende angst, så tilmeld sig mit nyhedsbrev på min hjemmeside www.malenemunksgaard.dk og få mine oplæg direkte i din mailbakke.

malene-munksgaard

Coverbillede/header

Hvorfor at sige NEJ – er det kærligste og mest støttende du kan gøre for misbrugeren.

11. april 2016

Coverbillede/header

Kender du en som drikker for meget?

Det tror jeg de fleste mennesker gør. Det kan være en ægtefælle, en datter, søn, mor, far, ven, kollega eller måske bare naboen.

Det er nemt at se, at misbrugeren ikke har det godt, både fysisk, psykisk og socialt. Men det de færreste ved er, at de pårørende gennemgår præcis samme lidelser, som den der drikker. Det er blandt andet derfor, at du som pårørende, er nødt til at sige fra – for at passe på dig selv.

“Men jeg kan da ikke bare vende ryggen til”

“Han dør, hvis jeg går fra ham”

“Det er mit barn, -jeg vil ikke svigte mit barn”

“Hvis jeg ikke er der, får hun ikke noget mad”

” Jeg er den eneste han har tilbage”

” Han har lovet at – nu stopper han”

” Hvis jeg bare kan få overtalt hende til at gå i behandling så….”

Kender du nogle af ovenstående tanker? Hvis du gør, er du bestemt ikke alene. Der findes 140.000 “alkoholiker” i Danmark. Man mener at tallet er langt større og ofte er disse mennesker omgivet af velmenende, omsorgsfulde og bekymrede pårørende.

MEN…… lad mig sige det klart og tydeligt – du hjælper altså ikke den der drikker ved at:

  • blive ved med at finde dig i alle undskyldningerne
  • dække over vedkommende
  • fortælle andre, at det ikke er så slemt
  • blive ved med at komme, når vedkommende er fuld
  • finde dig i brudte løfter
  • finde dig i, at blive udnyttet
  • påtage dig ansvaret for at undgå konflikter/skænderier
  • sige nej til invitationer af frygt for hvad der kan gå galt
  • ikke give udtryk for dine egne følelser
  • påtage dig ansvaret for at han ikke bliver for fuld
  • altid stå til rådighed
  • låne vedkommende penge
  • købe alkohol til vedkommende

Du gør alt dette fordi du ikke ved bedre. Men desværre er dine handlinger med til at fastholde misbrugeren i at drikke. Hvorfor…… fordi der ikke er nogle konsekvenser.

“Skal jeg så bare lade hende ligge sanseløs på gulvet?”

“Skal han så bare sulte?”

” Skal hun så bare sidde der helt alene uden nogen?”

” Skal jeg som mor, bare ignorere når han ringer?”

Ja ja ja og ja det er lige præcis det du skal. Det er sindsygt svært – i begyndelsen, men øvelse gør mester.

Når misbrugeren oplever ikke længere at kunne true eller manipulere dig til at gøre ting for ham begynder han at mærke konsekvenserne – og først der vil et ærligt ønske om forandring skabes.

Nedemstående er citater fra pårørende:

“Det var jo hele mit fundament, min identitet, der smuldrede bort på ganske kort tid. Al opmærksomhed var samlet om min partner, som drak. Hvis ikke den pårørende tænker på sig selv, er der ingen andre, der gør”

“Det er så forfærdligt flovt at indrømme, at ens kæreste drikker for meget. Derfor sagde jeg ikke noget”

” Jeg bryder mange løfter til andre for at være hjemme og kontrollere, hvad hun laver, hvor meget hun drikker. På det sidste har det slået mig, hvor ensom jeg er”

“først nu, som voksen forstår jeg, hvordan børn er ofre. Hvor meget de lider under at have en alkoholiseret forældre. Både under opvæksten og så sandelig også når de er blevet voksne. Der er mange der altid føler sig til overs, ikke mener de er værd at elske. Det er ikke fair, at børn får sådan et syn på sig selv”

Så- hvad skal jeg gøre?

Du skal fek.s sige til den der drikker, at du elsker ham, at du vil hjælp, støtte og være der når han Ikke drikker. Men du vil ikke se på at han ødelægge sig selv og sit liv. Derfor vil du fremover ikke:

  • tale i telefon hvis han er påvirket
  • besøge ham hvis han er påvirket
  • købe alkohol til ham
  • lave mad til ham
  • købe ind for ham
  • gøre rent for ham
  • undskylde for ham
  • køre ham nogen steder hen
  • lade ham besøge dig
  • ikke kontrollere

Det er svært, nej faktisk umuligt, at ændre andre mennesker. Forandringen skal altid søges hos dig selv. Du skal erkende/finde ud af ( vi kan ikke ændre på noget vi ikke erkender) hvad du ønsker af livet og gå efter dine egne mål – sidegevinsten kan være at ha (misbrugeren) også ændre sig.

Du skal være ærlig overfor dig selv – og dine fortrolige venner. Selvom det føles flovt, så prøv alligevel og skabe en åbenhed omkring problemet. Flere end du tro, kender din situation og har måske selv haft problemet inde på livet.

Søg råd der findes flere muligheder for hjælp til dig:

  • alkohollinjen
  • kommunernes pårørende behandling
  • hjemmesiden HOPE
  • terapeutisk rådgivning

Jeg håber at ovenstående er nyttig viden for dig. Jeg har mange års erfaring i, at hjælpe pårørende videre i livet ved brug af samtale, mindfulness og en bred værktøjskasse af handlemuligheder. Jeg er også klar til at hjælpe dig med netop det du står og kæmper med lige nu. Er du interesseret i min hjælp kan du gå ind på min hjemmeside www.malenemunksgaard.dk og få kontaktoplysningerne, jeg glæder mig til at høre fra dig.

malene-munksgaard

 

Hvad er tankemylder og hvordan slipper jeg ud af tankespindet?

3. april 20163. april 2016

Coverbillede/headerHvad er tankemylder og hvordan slipper jeg ud af tankespindet?

Jeg har læst mange spændende artikler om dette emne tankemylder, ruminering, at tygge drøv – ja kært barn har mange navne. Jeg har i nedenstående skrivelse forsøgt at samle de mange forskellige informationer om emnet ud fra samtaler med mine kunder, artikel fra Chris Mac Donald,  lektor ved psykologisk institut Dorte Kirkegaard og psykolog Steve Mensing

Så her kommer det………. 🙂

Vi mennesker har ca. 60.000  – 90.000 tanker hver eneste dag og mange af dem er de samme.  Hos nogle mennesker kører tankerne så meget i ring, at de ligger vågne om natten og grubler på alt det, der gik galt i dagens løb. Men ruminering, som det hedder, når man tygger drøv på dagens hændelser, stjæler ikke alene din nattesøvn. Den æder din energi og kan ende med at gøre dig fysisk syg og deprimeret – vidste du det?

Måske kender du det, når du ligger hovedet på puden efter en lang arbejdsdag og kan mærke at du virkelig trænger til søvn. Det er oftest her tankerne begynder at stå i kø. “Hvorfor sagde jeg ikke nej, når jeg ikke har overskuet til at hjælpe”, “hvad mon de andre tænker om mig”, “de synes sikkert jeg er latterlig”, “jeg burde have sagt noget mere under frokosten”, “om lidt finde de ud af hvem jeg virkelig er og så bliver jeg afvist”, ” jeg kan ikke finde ud af det” ……………………………….. de bliver bare ved i en laaaaaaang strøm.

Den dårlige samvittighed over ikke at være god eller usikkerheden omkring hvad andre tænker gør dig naturligvis rigtig ked af det.

Utilstrækkeligheden, magtesløsheden og følelsen af at det aldrig bliver bedre giver en følelse af afmagt.

Hos mange for disse negative automatiske tanker lov til at køre rundt i hovedet i timevis – og dette på trods af, at tankerne ikke er sande, at de stjæler din sindsro, glæde og ikke mindst nattesøvn.

Fortsætter du med at tænke så meget hver dag, advarer forskerne mod, at du ikke alene får en usund nattesøvn, der dræner dig for energi og godt humør – du risikerer også at blive fysisk syg, få posttraumatisk stress, angst og depression. Der er altså virkelig meget på spil her.

Det at have tankemylder kan sidesættes med at vi tygger drøv på tankerne

Og du er ikke alene. For rigtig mange mennesker er det blevet et ufrivilligt aftenritual at ligge og ruge over de ting, de gjorde og sagde i løbet af dagen – og slå sig selv i hovedet med dem: Hvorfor gjorde jeg det ikke bedre?

Psykologer kalder de mange tanker for ruminering, efter det engelske udtryk rumination, som er hentet fra dyreverdenen. Når køer har tygget på en mundfuld græs og derefter slugt den, kaster de det halvfordøjede græs op igen og tygger videre på det – en helt naturlig proces for en ko. Vi mennesker tygger også drøv – det sker bare med vores tanker.

Når vi har begået en fejl, sidder vi og ærgrer os bagefter og tænker: “Ej, hvor var det dumt!” Vi sluger tanken og lagrer den i hukommelsen. Det er en helt normal reaktion, for kun på den måde lærer vi af fejlen, så vi ikke begår den igen. Faktisk er det en basal mekanisme, som gennem titusindvis af år har sikret menneskets overlevelse. Men når vi “brækker” fejlen op igen og tygger videre på den – og måske også lige kommer i tanke om alle de andre fejl, vi har lavet den seneste tid – ja, så er det blevet til ruminering.

Ironisk nok bruger køer ca. 40 pct. af deres tid på at tygge drøv. Den samme mængde tid, som vi mennesker bruger på at tænke på andet end det, vi er i gang med, viser forskning fra Harvard University. Og når vi i gennemsnit har 60.000-90.000 tanker hver dag, kan det blive til rigtig mange slag i hovedet på os selv!

Ruminering kan forekomme på alle tider af døgnet. Om morgenen har du måske et skænderi med kæresten omkring hans sure sokker og den utømte opvaskemaskine. På cyklen til arbejde kører tanken rundt i hovedet på dig: Var jeg for skrap? Det kan også være i løbet af arbejdsdagen, hvor du kommer til at lave en ubetydelig fejl, men du puster den op inde i hovedet – og føler pludselig, du er komplet uduelig til alt, du laver.

Men ruminering skader allermest inden sengetid. Det er her, din krop skal reparere sig selv og lade op til en ny dag, men i stedet stresser du den med dine tanker, forklarer Steve Mensing, der er forfatter til flere psykologibøger, hvor han bl.a. beskriver ruminering.

– Så kommer du til at drømme meget mere end normalt, og det stjæler din dybe søvn, som er meget vigtig for at genopbygge kroppen. Normalt er drømme gode til at fordøje dagens indtryk og bekymringer, men de bliver nemt overvældet af rumineringen. Og så er det, at du sover uroligt, vågner midt om natten eller alt for tidligt om morgenen og er lysvågen – og du ender i en ond cirkel af træthed, sløvhed, mere ruminering og måske i sidste ende også depression, siger han.

Hvad vi ruminerer over, kan være meget forskelligt. Ofte er det dog forholdet til andre, som trigger vores overtænkning. For vi kan aldrig vide med 100 pct.s sikkerhed, hvad folk synes om os, og om de vil være tro mod os og ærlige over for os.

 Ekstremt negative begivenheder har vi brug for længere tid for at bearbejde. Har man været ude for et trafikuheld, mistet en nær ven eller været igennem en skilsmisse, så er det meget naturligt at ruminere i længere tid for at forstå betydningen af det, der er sket, siger Dorte Kirkegaard.

Her er de bedste tips, som sikrer dig en god samvittighed og god søvn. Hver nat.

Lav en handlingsplan

Et af rådene for at komme sin ruminering til livs, at man handler på sine tanker. Ligger man fx og vrider og vender sig pga. spekulationer over sin økonomi, gælder det om at lave en konkret handlingsplan for, hvordan man sparer i budgettet.

Går bekymringerne mere på et dårligt forhold til en chef eller veninde, råder psykologer til, at man tager den svære snak med vedkommende, så grundlaget for at have de mange negative tanker forsvinder.

Et andet godt råd handler om at lære at mærke sin krop i stedet for at være slave af sine tanker. Her er mindfulness en fantastisk redskab.

For at komme ud af rumineringen skal man skal man jævnligt  øve sig i at gå fra sit “tænke-modus” over i sit “væremodus”. Det betyder, at man går væk fra at analysere sig ud af sine sindsstemninger og i stedet mærker sin krop og er til stede i den i øjeblikket.

Gennem mindfulness kan du lære at mærke efter i din krop, hvornår noget er ubehage- ligt. Mennesker, der ruminerer, er rigtig gode til at være til stede i deres hoved, men ikke i deres krop.

Du kan stoppe ruminering – heldigvis………..!!!!!!!

Hvis du kan genkende dig selv og ved, du ofte ligger og ruger over livet, når du burde sove, er der ingen grund til at fortvivle. Du kan stoppe de mange tanker med enkle redskaber, kommere senere……….

Vender vi tilbage til koen, som ruminerer ved at tygge på sit eget bræk, er det meget nemt at få den til at stoppe. Man skal bare skubbe lidt til den. En ko kan nemlig ikke både tygge og gå, og vi mennesker har det faktisk på samme måde. Derfor er en af de mest effektive strategier at dyrke motion eller være sammen med mennesker, der kan få en til at grine og tænke på noget andet.

Kontrol er også vigtigt, når det gælder om at komme sin ruminering til livs. Vi skal føle, at vi genvinder kontrollen over tankerne, siger Dorthe Kirkegaard Thomsen, der råder dig til ikke at være så kritisk over for dig selv.

Det er lidt for nemt at bebrejde sig selv, at man tænker meget. Der er noget galt med mig, fordi jeg ikke kan holde op med det her! Men nogle gange er ruminering et udtryk for, at noget ikke fungerer optimalt i ens liv, fx at man har for meget arbejde, og det reagerer man på ved at gruble over det for at finde en løsning, fortæller hun.

Tankerne kammer over, når man ikke længere føler, man kan kontrollere dem eller slippe af med dem, eller når man ligefrem begynder at få det fysisk dårligt af dem.

Et effektivt våben er at vende tankerne positivt. Fokusere på det positive der er sket i løbet af dagen, her gælder de bitte små ting også, såsom et venligt smil fra en fremmed, her om foråret – blomsterne som lige nu pibler op af jorden, varmen fra solen, blive modtaget af en glad hund osv.

Jeg håber du har kunne bruge dette lille skriv til noget og at du allerede i dag vil gøre, bare en enkelt, ting, for at få sat en stopper for de mange ubrugelige tanker, som frarøver dig så mange ting.  Al held og lykke til dig.

Gå ind på min hjemmeside www.malenemunksgaard.dk eller tilmeld dig her på siden, øverst i højre hjørne,  mit nyhedsbrev, du vil herefter modtager 6 gode råd til at forebygge negative automatiske tanker resten af dit liv.

malene-munksgaard

 

Coverbillede/header

Hvad er Kognitiv Terapi ?

25. marts 2016
Coverbillede/header
Hej dit fantastiske menneske!!!!!

Jeg vil her fortælle dig om hvad kognitiv terapi egentlig er for noget, jeg håber du, ligesom mig, synes det lyder spændende 🙂

Kognitiv terapi er en samtaleterapi, hvor vi to arbejder sammen om at skabe forandringer i din tilværelse og oplevelsesverden. Den kognitive tilgang fokuserer på tankerne – og kun nogle gange på deres ophav. I den kognitive terapi fokuseres der på, hvad du tænker i bestemte situationer – gerne de situationer, som er vanskelige eller problemfyldte.

Den grundlæggende tankegang er, at din tænkning ofte styrer dine følelser og handlinger, og at du ved at lære, hvordan du tænker og måske hvorfor, kan ændre på det, som du har det svært med – hvad det end må være. I terapien forsøger vi ikke at få adgang til ubevidste lag af bevidstheden, men arbejder med det, der er tilgængeligt for bevidstheden hér og nu.

Terapien virker ved at der i samtalerne arbejdes med sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger hos den, der oplever problemer i form af psykiske vanskeligheder, specifikke lidelser eller problemer i samværet med andre. Det kan være svært at formulere, hvad du egentlig tænker, men det kan være en stor del af løsningen at finde ud af det. Især hvis du finder ud af, at du tænker nogle bestemte ting i bestemte sammenhænge. Vi vil forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag denne tænkning – er der et bestemt mønster, nogle bestemte temaer, der går igen?

I kognitiv terapi antages det at vi rummer visse grundlæggende skemaer (grundsyn), som styrer vores tænkning. Skemaerne kan aktiveres i bestemte situationer eller relationer, og når det sker, bliver vores tænkning automatisk. Det er den automatik, vi i terapien forsøger at modarbejde, så du bliver i stand til at møde svære situationer uden at blive fanget af tanker, der forhindrer dig i at fungere optimalt.

Hjemmearbejde:
Ofte giver jeg forskellige former for hjemmearbejde mellem sessionerne, f.eks. udfyldelse af aktivitetsskema eller registreringer af vanskelige situationer.

Formålet med hjemmearbejdet er dels at lære hvor vanskelighederne opstår, dels at opøve nye handlemuligheder i ellers fastlåste eller ubehagelige situationer.

Fokus er på nutid og fremtid og der arbejdes med oplevelserne af dig selv, af andre og af omverdenen.

Kognitiv terapi foregår altid som et samarbejde mellem dig og mig, hvor udgangspunktet for terapien altid er at din livshistorie, baggrund og omstændigheder.

De centrale mål med terapien er at skabe viden, indsigt og nye færdigheder.

Kognitiv terapi er korttidsterapi. Et forløb varer typisk mellem 6-15 timer.

Kontakt mig via min hjemmeside: www.malenemunksgaard.dk og lad mig hjælpe dig med dine udfordringer. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

At give slip

21. marts 201621. marts 2016

Coverbillede/header

At give slip

Jeg er inspireret af John Berns mange tanker om at give slip på ting/tanker du alligevel ikke kan kontrollere.
Når du holder fast på vore vanskeligheder og skuffelser, bliver de tunge byrder, der forhindrer dig i at få en god dag. Du kan få mere munterhed i dit liv, hvis du holder op med at kæmpe mod omstændigheder, du alligevel ikke kan gøre noget ved.

Dette kan du gøre nu:

Give slip og accepterer hvad du har.
 Accepterer tilværelsen som den er, ikke fordi den er retfærdig eller fornuftig eller tilfredsstillende, men fordi den er alt, hvad du har. Accepterer dig selv, ikke blindt og ukritisk, men med et smil og et skuldertræk. 

Måske  prøver du til stadighed at ændre dine omgivelser, men bliver frustrerede over at du ikke kan.

Du kan arbejde på at forbedre de ting i dit liv, du ønsker anderledes, men det gælder om at gøre det uden at blive vred på verden over, at den rummer problemer.

 Når du kæmper for at holde fast på verden, som du synes, den burde være, er du som en hest med skyklapper. I din nærsynethed stritter du imod forandringerne. Du klamrer dig til dine tab og er blind for øjeblikkets muligheder. Du må give slip, hvis du vil af med smerten, leve helt, og have latter i dit liv.

En del af livets lykke består ikke i at udkæmpe slag, men at undgå dem. En stærk og effektiv tilbagetrækning kan være en sejr.

 Skrivekunsten kan komme dig til hjælp. 
Hvis du  i løbet af ugen skriver dine bekymringer op på en liste og kun ser rigtigt på dem om lørdagen, vil du opleve, at mange af dem var grundløse. 
Som Mark Twain skrev: ”Jeg har haft mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev ikke til noget.”

 Du kan ligeledes skrive en ”glemmeliste” med de ting, du alligevel ikke kunne gøre noget ved, men som gør noget ved dig. Derefter gå ud på toilettet, krølle listen sammen og skylle den ud. Prøv det – det virker godt.

Mindfulness er et fuldstændigt fantastisk redskab til at øve dig i at give slip og samtidig lærer at se tanker som tanker og ikke påvirkes af dem.

Må du have en skøn, rolig og afslappet påske uden forstyrrende bekymringer og tanker!

Posts navigation

1 2 Next Page

Tilmeld dig nyhedsbrevet

♥
Malene Munksgaard
 

Loading Comments...